Afkom efter Wisdoms Promise


PH Balaton El Antines ox
(Wisdoms Promise x Balagia/Balaton)
Hingst / Født 1. juni 2006 / Rød
Avler og ejer: Antines Arabians
Foto: Betina Nielsen

Den 11. juni 2006 besøgte jeg PH Balaton El Antines. På daværende var PH Balaton kun 11 dage gammel, men alligevel utrolig "færdig" at se på. Han står godt på sine ben og har en lækker muskuløs krop. Hans type er rigtig god og han har masser af showattitude og "gå på mod". Han er utrolig nysgerrig og snakker gerne med nye mennesker.

PH Balaton El Antines gik lige lukt ind i "farmor"s hjerte !

Vi glæder os meget til at følge ham i fremtiden.

Den 11. juni 2006 var jeg på besøg hos PH Balaton El Antines sammen med fotograf Betina Nielsen,
som tog denne dejlige billedserie:














Tine og PH Balaton El Antines






"Farmor" Lone sammen med PH Balaton El Antines





PH Balaton El Antines

Navnet PH Balaton El Antines har Tine valgt ud fra sagnet om Phønix fuglen. PH står for Phønix - fuglen som dør i flammer og genopstår af flammer. Der er altid kun én Phønix.  PH Balaton El Antines' morfar var Balaton.

Fugl Phønix

af   Hans Christian Andersen

I Paradisets Have, under Kundskabstræet, stod en Rosenhæk; her, i den første Rose, fødtes en Fugl, dens Flugt var som Lysets, deilig dens Farve, herlig dens Sang.

Men da Eva brød Kundskabens Frugt, da hun og Adam joges fra Paradisets Have, faldt fra Straffe-Englens Flammesværd en Gnist i Fuglens Rede og antændte den. Fuglen døde i Flammerne, men fra det røde Æg fløi en ny, den eneste, den altid eneste Fugl Phønix. Sagnet melder, at den bygger i Arabien, og hvert hundrede Aar brænder sig selv op i sin Rede, og at en ny Phønix, den eneste i Verden, flyver ud fra det røde Æg.

Fuglen omflagrer os, hurtig som Lyset, deilig i Farve, herlig i Sang. Naar Moderen sidder ved Barnets Vugge, er den ved Hovedpuden, og slaaer med Vingerne en Glorie om Barnets Hoved. Den flyver gjennem Nøjsomhedens Stue, og der er Solglands derinde, den fattige Dragkiste dufter med Violer.

Men Fugl Phønix er ikke alene Arabiens Fugl, den flagrer i Nordlysskjær paa Laplands Iissletter, den hopper imellem de gule Blomster i Grønlands korte Sommer. Under Fahluns Kobberklipper, i Englands Kulgruber flyver den, som et puddret Møl, hen over Sangebogen i den fromme Arbeiders Hænder. Den seiler paa Lotusbladet ned ad Ganges hellige Vande, og Hindupigens Øine lyse ved at see den.

Fugl Phønix! Kjender Du ham ikke? Paradisets Fugl, Sangens hellige Svane. Paa Thespiskarren sad den, som en sladdrende Ravn, og slog med de sorte, bærmebesmurte Vinger; over Islands Sangerharpe gled Svanens røde, klingende Næb; paa Shakspeares Skulder sad den som Odins Ravn og hviskede ham i Øret: Udødelighed; den fløi ved Sangerfesten gjennem Wartburgs Riddersal.

Fugl Phønix! Kjender Du ham ikke? Han sang Dig Marseillaisen, og Du kyssede Fjeren, der faldt fra hans Vinge; han kom i Paradisglands, og Du vendte Dig maaskee bort til Spurven, der sad med Bogguld paa Vingerne.

Paradisets Fugl! fornyet hvert Aarhundrede, født i Flammer, død i Flammer, dit Billed indfattet i Guld hænger i de Riges Sale, selv flyver Du tidt vildfarende og eensom, – et Sagn kun: Fugl Phønix i Arabien.

– I Paradisets Have, da Du fødtes under Kundskabstræet, i den første Rose, kyssede Vor Herre Dig og gav Dig dit rette Navn – Poesien.