Hattrick på flere niveauer.
 
Det er med stor glæde, at jeg endelig officielt får mulighed for at udtrykke min taknemmelighed over Lone og Claus' måde at være på.
Jeg mødte første gang Lone til Nationalt Show oppe hos Søren Peter i Nørager og vi talte om muligheden af at bruge Wisdoms Promise til min hoppe Balagia.
 
Senere skulle det vise sig, at være det mest pragtfulde valg til min hoppe.
 
Tine M. Petersen med PH Balaton El Antines (Wisdoms Promise x Balagia)
Foto: Betina Nielsen
 
Sjovt nok skulle jeg lige ud på et par års omveje, hvor min hoppe ikke blev drægtig og da jeg samtidig var højgravid i 2003 sagde Lone: "De kan da stå ovre ved mig; jeg skal nok passe godt på dem" - smil - og Lone mente både Grolori og Balagia. Og dejligt var det, at mens jeg barslede med lille nye Nicolai, så havde mine heste det skønt hos Lone og Claus.
 
Ord kan faktisk ikke rigtig beskrive den forplejning jeg fik: Fuld pasning for en meget sober pris, Lone tog imod Groloris føl og Balagia blev sørme drægtig for første gang!
 
En ren hattrick :-)
 
I årene der siden gik, var der ingen ændring i Lones høje og fantastiske serviceniveau. Altid parat til en god og lærerig snak om heste, børn og alt hvad kvinder tænker på. Det ved vi jo alle - det er ikke så lidt.
Desuden inkluderede det også en stor forståelse for en svær tid, hvor jeg blev alene med tre børn og hvis det ikke var for Lone; ja så havde jeg ikke oplevet at få så dejlige, smukke føl og skabe Antines Arabians Dk.
 
Til sommer venter Balagia sit tredie føl efter Wisdoms Promise og der er ingen tvivl om at "Balle", som jo kender Lone som sin mad, barsel og - far(mor) ville sige: Alle gode gange tre...- for Balle vil kun ha´  Wisdoms Promise, for han er altså så lækker.
 
Endnu et hattrick...
 
Lone og Claus: I har gjort så ufatteligt meget for mine heste og jeg, været meget professionelle, men sidst og ikke mindst  så utrolig søde mod hestene altid.
 
Det er jo uden tvivl det vigtigste for os hesteejere; at føle os trygge ved og sikre på, at vores heste har det godt:
 
               o   Ved opstaldning/bedækning. 
         
               o   Ved flytning pga. salg/køb.
 
               o   Under træning, svømning og anden god behandling af hesten.
 
Tre store skelsættende epoker i vores og hestenes liv, hvor Lone og Claus Jørgensen fra Karmdal Arabians Dk altid har været og stadig er parate til at være det vigtige bindeled mellem hest, hesteejer og stutteriet.
 
Det afgørende hattrick.
 
 
Med Kærlig Hilsen
 
Antines Arabians Dk
v/ Tine Merete Petersen. 
 
 
 Magiske tal som 3
 

"Det kan være 3 prøvelser, 3 livsfaser eller udviklingstrin.

Ofte skal pointen/kernen findes i den tredje.

Der opbygges en spænding, samtidig med, at der passes på det velkendte.

"I næsten alle eventyr er 3 et magisk tal.

Ja mange eventyr er ligefrem bygget op omkring dette tal.

Der er 3 hunde i Fyrtøjet. Klods Hans finder 3 ting på sin vej.

Mange af eventyrenes personer fremsætter 3 ønsker eller skal klare 3 prøver for at nå målet."

"H C Andersen" - 200 år"