![]() |
Sitges, 1.6.2008 Til: Karmdal Arabians & Wellness Center med tak for god behandling! Man glemmer aldrig sit første møde med Lone. Hun udstråler kompetence, venlighed og imødekommenhed samt en helt utrolig energi og humor. Min hest – Stella Nova – og jeg har på flere måder og områder haft fornøjelse og konkret udbytte af Lones viden om heste og hvordan wellness omkring heste tilrettelægges og udføres.
Stella Nova
har blandt fået svømmeture og massage, og det har foruden generel
velvære for hesten helt konkret gjort hendes flerårige problem med
’’låsthed i krydset’’ nu så udbedret, at hendes kiropraktor ikke
længere har det på hendes problemliste. |
| Hanne Garne med Stella Nova Foto: Betina Nielsen, StarPhoto.dk |
|
|
Stedets personale har en god omgangstone med hestene – man mærker, at de ved hvad de har med at gøre og hvordan forskellige situationer skal håndteres – på en rolig kompetent måde. Der er utrolig roligt i stalden. Stella Nova har været hos Lone ca. 6 måneder medens jeg har fundet en ny bolig i udlandet og nu skal jeg have hende med dertil. Jeg har naturligvis besøgt hende så tit det lod sig gøre – og har naturligvis savnet hende meget. MEN – der har aldrig været et øjeblik , hvor jeg var urolig for hende. Jeg har følt mig meget heldig, at have viden om, at alt fungerede optimalt omkring hende – hvilket er meget vigtigt, når man nu ikke selv kan være der hele tiden. Lone har i denne periode sendt mig nogle mails om hvordan det gik med Stella – hvad hun lavede – samt billeder af nogle forskellige situationer hesten var i. Alt sammen med til, at der har været en løbende dialog som når savnet var stort – var med til at man følte, at man var lidt med i det der skete omkring hende. En fin ekstra service. Kort før afrejsen fik jeg mulighed for at lade Centerets professionelle fotograf tage billeder af Stella Nova og nogle af Stella Nova og mig. Hun er fanget i fuldstændige utrolige vinkler og ligner en million!! Selv jeg, der ALDRIG er god på billeder, er fanget i et specielt øjeblik sammen med Stella – og det bliver årets julekortbillede !! Utroligt hvad en professionel fotograf kan fange af ’’øjeblikke’’. Jeg kan kun give Lone og hendes Wellness Center de varmeste anbefalinger – og enhver er velkommen til at kontakte mig – hvis nogen skulle ønske yderlig uddybning. Med venlig hilsen
Hanne W.
Garne
|
|