![]() |
Stor tak til Lone og Karmdal Arabians & Wellness Center for at i gav min hest Caweldo et fantastisk ophold! Caweldo fik en fraktur på sædebenet, som betød, at han skulle have flere måneder med boksro. Pga. skaden blev han meget skæv i muskulaturen og boksroen gjorde at han mistede muskelmasse over hele kroppen. Da det blev tid til genoptræning, synes jeg det var en stor opgave at stå med helt alene og besluttede derfor at sende Caweldo til Karmdal. Det er en beslutning, som jeg på ingen måder har fortrudt.
|
| Linda Vadgård Hansen og
Skovens Caweldo Foto: Privat |
|
|
Caweldos ophold begyndte med
daglige ture på skidtbånd. Den første dag på båndet skridtede han som en
syg høne med små korte skridt, men efter kort tid begyndte muskulaturen
at løsne sig og han kunne skridte rigtig igennem. Det var rigtig dejligt
at se, da det var første gang i lang tid, jeg så ham bruge sin krop.
Fornøjelsen blev endnu større, da han efter 2 uger begyndte at svømme.
Her kunne han rigtig få lov at bruge sin store krop og som tiden gik
nærmest sprang han i bassinet, så personalet måtte værre kvikke for ikke
at blive overspøjtet med vand. Hele opholdet igennem fik Caweldo massage ugentlig, hvilket helt sikkert har været med til at løsne hans meget spændte krop. Caweldo er nu komme hjem igen, hvor han nu kan gå på fold med andre heste, hvilket han nyder i fulde drag. Men arbejdsivrig som han er, kommer han ned til ledet og er klar til dagens arbejde, så snart han ser mig. Det er nu en fornøjelse selv at fortsætte genoptræningen, nu hvor det grundlæggende er på plads. Jeg sætter stor pris på Caweldos ophold på Karmdal, for der er ingen tvivl om, at I alle på stedet har været med til at give mig min livsglade arbejdsivrige hest tilbage inden for en tidsramme, som jeg aldrig kunne have klaret på egen hånd. Derudover, har jeg fundet ud af, at jeg er nød til at spare sammen til svømmeferie til Caweldo, hver gang jeg selv skal på ferie, for der er ingen tvivl om, at han er helt tosset med den action han fandt i bassinet :-) Med venlig hilsen Caweldo og Linda
|
|